Forside

Velkommen til Kulsvierscenen


Kulsvierscenen præsenterer........

GREASE

Jim Jacobs og Warren Caseys musical, som er oversat af Adam Price

Forlag; NORDISKA ApS / Dansk Teaterforlag



Musicalen blev opført første gang i 1972, men blev først for alvor kendt, da den kom på film i 1978 med Olivia Newton-John og John Travolta i hovedrollerne.

Historien foregår i 50’erne, og vi møder Danny, som er leder af T-Birds, en sej, brylcremeglinsende bande rødder. Vi møder også hans sommerflirt Sandy, den nye pige på skolen – sød, genert, naiv og lidt for artig. Sandy bliver optaget i Pink Ladies – gruppen af tyggegummignaskende, rå, sarkastiske, sofistikerede, dominerende og frække piger. Og så er der alle de andre, som også hører til i miljøet omkring Rydell High School.

Igen i år er der børn og voksne på scenen, og selv om dem der skrev Grease i sin tid ikke havde tænkt sig, at der skulle være børn med i forestillingen, så har Sebastians forestillinger om Ronja Røverdatter og Hodja fra Pjort lært os, at man ikke skal være bange for at bruge sin fantasi, og at man ikke skal lade sig begrænse. Så hos os er der plads til både de helt unge og de ældre. Og et lag sminke, hvor nogen bliver gjort lidt ældre og andre får glattet de allerede eksisterende rynker, kan nok hjælpe lidt med at udjævne aldersforskellen. Når der så også tilføjes brylcreme eller parykker og flotte kostumer, er der sikkert ingen, der vil synes, at det er for anderledes. Og skulle en enkelt af herrerne tale med lys kvindestemme, så er det måske, fordi han spilles af en kvinde!


Forestillingen vises


Lørdag den 18. januar 2020 kl. 15.30 (premiere)

Søndag den 19. januar 2020 kl. 14.30

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 14.30

Søndag den 26. januar 2020 kl. 14.30

Lørdag den 1. februar 2020 kl. 14.30

Søndag den 2. februar 2020 kl. 14.30



Forestillingen varer ca. 2 timer inkl. pause og spilles på

Kulsviergården, Pibe Møllevej 7, Alsønderup, 3400 Hillerød.










Billetter bestilles på billetten.dk

- men der er endnu ikke åbnet for billetsalget. Vi opdaterer selvfølgelig, så snart vi er klar til det.


Gebyr til billetten.dk 10 kr. pr. billet


OBS - Grupper

Hvis du bestiller gruppebilletter på billetten.dk, skal de betales med det samme, og der vil ikke være mulighed for at ændre bestillingen.


Mad og drikke

- også her vil der komme en opdatering, når vi åbner for bestilling.



Bestilling af mad, kaffe/te og kage foretages samtidig med billetbestillingen.



Kulsvierscenen | Pibe Møllevej 7 | 3400 Hillerød


E-mail: kulsvierscenen@kulsvierscenen.dk